Baggrund

Omkring 10% af gravide kvinder i Danmark får hjælp til at blive gravide. En af metoderne kaldes In Vitro Fertilisationsbehandling (IVF-behandling) Ca. 3000 børn fødes årligt efter IVF-behandling. Der udvikles hele tiden nye teknikker inden for dette felt, og det er derfor vigtigt at kende mulige fordele og ulemper for børnene både på kort og lang sigt.

 

Flere børn fødes i dag efter fertilitetsbehandling med æg, som har været nedfrosset og sidenhen optøet, da denne nye teknik har vist sig at reducere risikoen for tvillingefødsler og andre uønskede komplikationer. Imidlertid ved vi, at en graviditet med frosne æg medfører en gennemsnitlig højere fødselsvægt hos barnet. Om denne højere fødselsvægt har betydning senere i livet vides endnu ikke, men det er noget af det, vi gerne vil undersøge i dette studie.  

Vi ved ikke hvorfor fertilitetsbehandlingen påvirker fødselsvægten. Muligvis har tidspunktet, hvor ægget sættes op i livmoderen en betydning. Muligvis kan nedfrysning og optøning af ægget ændre de kontrolmekanismer, der bestemmer om vores gener er aktive eller passive - også kaldet epigenetik.

Vi ønsker at undersøge, om den nye teknik med frosne æg har betydning for barnets helbred. Tidligere studier har fundet sammenhænge mellem høj fødselsvægt og udvikling af overvægt, sukkersyge og hjerte-kar sygdom senere i livet. Vi vil derfor undersøge børnenes vækst, sukkerstofskifte og hjerte-kar system. 

Vi vil undersøge i alt 600 børn i alderen 6-8 år fordelt på 3 grupper:

  • 200 børn undfanget med IVF-behandling ved brug af nedfrosne og sidenhen optøede æg

  • 200 børn undfanget med IVF-behandling ved brug af ikke-nedfrosne æg

  • 200 børn undfanget uden fertilitetsbehandling.

Resultaterne vil blive offentliggjort i internationalt anerkendte tidsskrifter, og studiet kan således få betydning for hvordan fertilitetsbehandling skal foregå i fremtiden - ikke blot i Danmark, men på verdensplan.